I generationer har rent drikkevand direkte fra hanen været en selvfølge i Danmark og det ønsker Ballerup Kommune og Egedal Kommune også det skal være i fremtiden. Rent drikkevand er kun en selvfølge så længe der arbejdes for at beskytte grundvandsressourcen.

Grundvandet i Danmark hentes fra sand og kalklag dybt nede i jorden, og den naturlige beskyttelse af disse lag er meget forskellig.

Staten udarbejder kortlægning af grundvandsressourcen og dens sårbarhed, og det er på den baggrund kommunernes opgave at sikre, at grundvandet beskyttes i de områder der er særligt sårbare. Beskyttelsen af de særligt sårbare områder beskrives i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Del: