I kortlægningen /2/ er der optegnet to geologiske profiler af vandværkets opland (fra sydvest mod nordøst) og et geologisk profil af det der tidligere blev betegnet som vandværkets kildeplads (fra vest mod øst). På profilerne er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.
Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Hove Vandværk er 6 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Hove Vandværk er det i kortlægningen vurderet, at alle 6 meter udgøres af ler. Der ligger et sandlag direkte ovenpå bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. Det primære magasin betegnes på baggrund af ovenstående som meget sårbart.
Hove Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som stærkt oxideret med en opløst iltkoncentration på 5,2 mg/l, en sulfat koncentration på 41 mg/l og et nitrat indhold på 1,3 mg/l.
Der er udført boringskontrol på Hove Vandværks indvindingsboring i 2016 og i 2018, hvor der ses en udvikling i nitratindholdet til 3,7 mg/l (2016) og til 3,6 mg/l (2018), derudover ses et markant fald i iltindholdet til 0,6 mg/l (2016) og 0,3 mg/l (2018). Yderligere er indholdet af phosphor målt til 0,007 mg/l (2011), 0,01 mg/l (2016) og til <0,01 mg/l (2018). Indholdet af nikkel i grundvandet ved Hove Vandværk ses at udvikle sig fra 3,8 µg/l (2011) til 5,9 µg/l (2016) og til 4,5 µg/l (2018).
I forbindelse med kortlægningen er der ikke konstateret indhold af pesticider og miljøfremmede stoffer i grundvandet der er indvundet på Hove Vandværk og der ses ingen fund af pesticider og miljøfremmede stoffer efter kortlægningen er afsluttet.
Hove Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering under tryk) og der er ikke i forbindelse med kortlægningen konstateret kvalitetsproblemer med drikkevandet fra Hove Vandværk. Det ses af vandanalyser der er foretaget efter kortlægningens afslutning at vandværket til tider er udfordret i forhold til fjernelsen af jern i vandet. Der er én gang i 2003 påvist indhold af 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) i drikkevandet, men stoffet er ikke genfundet i opfølgende prøver.