Pesticidkampagne

Kommunen vil i samarbejde med vandforsyningerne gennemføre informationskampagne om ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider. En sådan kampagne vil være med private haveejere som målgruppe.

Pejling af boringer

Mange vandværker har allerede krav i deres indvindingstilladelse om pejling af deres boring(er). Det optimale er en gang om året i oktober, da mange kommuner/forsyninger samler data ind til brug for udarbejdelse af potentialekort.

Pumpestrategi

Skånsom og mindst mulig påvirkning ift. sænkning af grundvandsspejl er godt for grundvandsmagasinet, da man nedsætter blotlægningen af lag, som ved iltning kan frigive f.eks. nikkel.

Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer

Der er allerede lavet flere tiltag med at sløjfe ubenyttede brønde og boringer, men det er en løbende opgave, som kommuner og vandværker skal samarbejde om. Det optimale er, at brønde og boringer sløjfes så snart de ikke længere anvendes, da de kan være en spredningsvej for forurening ned i grundvandsmagasinet.

Forurenede grunde

Der bør foretages en prioritering af V2-lokaliteter og en gennemgang af V1-lokaliteter de steder, hvor der er sådanne lokaliteter beliggende indenfor indvindingsopland og/eller BNBO.

Revurdering af afværgeanlæg

Nogle steder er der behov for en gennemgang af eksisterende afværgeanlæg, for at undersøge om der skal inddrages supplerende stoffer i analyseprogrammet i samarbjede med REgion Hovedstaden, der er myndighed på afværgeanlægene.

 

Del: