Kommunen risikovurderer BNBO, med udgangspunkt i ’Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning’. Bekendtgørelsen og tilhørende vejleding, gælder for erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, og således ikke privates brug af pesticider. Vandforsyningen informeres af kommunen om risikovurderingen. Ud fra den samlede risikovurdering bestemmes, om der er behov for at beskytte mod pesticider inden for BNBO.
Herefter kan vandforsyningen forsøge at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift, med lodsejere inden for BNBO. Såfremt det efter en periode på ca. 2 år viser sig, ikke at kunne lade sig gøre, er kommunerne villige til at meddele et forbud mod pesticider, jf. miljøbeskyttelsesloven § 26a.
Processen for at stille restriktioner jf. miljøbeskyttelsesloven § 26 a er overordnet skitseret her;
• Risikovurdering af BNBO foretages af myndigheden i dialog med vandforsyninger.
• Kommunen informerer pågældende vandforsyning om BNBO risikovurdering og resultatet af denne.
• Hvis det ud fra risikovurderingen vurderes at være nødvendigt, opfordres vandforsyningen til at forsøge at indgå dyrkningsaftaler med henblik på pesticidfri drift inden for BNBO.
• Lodsejer er berettiget til fuld erstatning.
• Omkostninger for dyrkningsrestriktioner til erstatning, deklaration mv., indgået ved frivillig aftale eller pålagt efter miljøbeskyttelsesloven, skal afholdes af den relevante vandforsyning.
• Kommunen fastsætter i samråd med vandforsyningen, en rimelig tidsfrist, eksempelvis 2-3 år, for at indgå dyrkningsaftaler for at opnå beskyttelse i BNBO. De indgåede aftaler skal sikre, at der ikke anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål inden for det boringsnære beskyttelsesområde.
• Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandforsyning og lodsejere inden for en aftalt tidsfrist, er kommunerne indstillet på at pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens § 26a mod fuld erstatning til lodsejer, således at den nødvendige beskyttelse opnås.