Dyrkningsrestriktioner i form af frivillige aftaler mellem lodsejer og vandforsyning, er en indsats, der kan benyttes til at regulere brugen af nitrat. Indsatsplanen danner grundlag for, at der kan iværksættes dyrkningsrestriktioner, såfremt indsatsplanens målsætninger ikke opfyldes. Målsætningerne for nitrat fremgår i denne indsatsplan. Målsætningen er at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat/l. Se nærmere beskrivelse under ’Miljømål’.
Processen for at stille restriktioner for nitrat jf. miljøbeskyttelsesloven § 26 a kan overordnet skitseres her;
• Kommunen beregner udvaskning fra rodzonen ca. én gang årligt. I denne indsatsplan fremgår den gennemsnitlige udvaskning for årene 2010-17. Når data for et nyt år er tilgængelig, opdateres beregningerne af nitratudvaskning fra rodzonen.
• Såfremt nitratmålsætningerne i denne indsatsplan ikke opfyldes, skal kommunen i gangsætte indsatser, således at dette kan ske.
• Ved overskridelse af målsætning for et vandværk/kildeplads, skal kommunen informere pågældende vandforsyning om miljø- og reduktionsmål for nitrat.
• Kommunen fastsætter i samråd med vandforsyningen, en rimelig tidsfrist for at indgå dyrkningsaftaler for at opnå målsætningerne for nitrat, eksempelvis 2-3 år. De indgåede aftaler skal samlet set modsvare det beregnede reduktionsmål for nitrat (antal kg N).
• Kommunen og vandforsyningen indgår aftale omkring fordeling af arbejdsopgaver og omkostninger.
• Lodsejer er berettiget til fuld erstatning.
• Erstatnings-omkostninger for dyrkningsrestriktioner m.v. indgået ved frivillig aftale eller pålagt efter miljøbeskyttelsesloven skal afholdes af den relevante vandforsyning.
• Kan der ikke indgås dyrkningsaftaler på rimelige vilkår mellem vandforsyning og lodsejere inden for den fastsatte tidsfrist, er kommunerne indstillet på at pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a mod fuld erstatning til lodsejer, således at det beregnede reduktionsmål for nitrat nås.