Der er udstedt regler for etablering af jordvarmeanlæg til private og offentlige formål. Reglerne er beskrevet i jordvarmebekendtgørelsen, og kommunen har mulighed for at stille skærpede krav til placering, frostsikringsmiddel, afstande og etablering. Desuden har kommunerne mulighed for at vurdere om anlæggene udgør en forureningsrisiko jf. miljøbeskyttelseslovens § 19.

Egedal: I 2011 blev det politisk vedtaget i Egedal Kommune, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af vertikale jordvarmeanlæg i landzoneområder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).  Ved ansøgning skal der foretages en konkret vurdering af risici for det ansøgte anlæg.

Yderligere er det bestemt i kommuneplanen, at der inden for BNBO ikke må etableres ATES-anlæg og vertikale jordvarmeanlæg, med mindre det kan godtgøres, at det ikke vil medføre risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesætte miljømæssige hensyn.

Del: