Hove Kildeplads er en kildeplads tilknyttet Værket ved Islevbro (ejet af HOFOR).
Kildepladsen har i dag 4 indvindingsboringer:
- DGU nr. 200.4571
- DGU nr. 200.5246
- DGU nr. 200.5247
- DGU nr. 200.5248
Boringerne er lokaliseret i den syd-vestlige del af Egedal, lidt vest for Hove Overdrev langs Hove Å. HOFOR har planlagt en renovering af kildepladsen, som vil medføre etablering af nye boringer.
Der indvindes ikke vand fra boringerne. Kildepladsen har været ude af drift siden år 2000. Hove Kildeplads har en indvindingstilladelse på 1 mio. m3/år for perioden 20. oktober 2016 - 28. oktober 2046.
Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.
HOFOR ønsker at renovere kildepladsen i den nærmeste fremtid. De beskrevne indsatser herunder er derfor rettet mod perioden efter kildepladsrenovering.
Beskrivelse af indsatser
Indsats | Beskrivelse | Udførelse | Tidsramme |
Beregning af nyt grundvandsdannende opland, indvindingsopland og BNBO | Når kildepladsen er renoveret, og indvindingsfordelingen er fastlagt, skal der beregnes nye indvindings- og grundvandsdannende oplande samt BNBO. Kontakt til Miljøstyrelsen. |
Kommune |
Efter renovering af kildeplads |
Risikovurdering af BNBO | Efter renovering og ny afgrænsning af BNBO, skal der foretages risikovurdering af BNBO for den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider. | Kommune | Efter beregning af nye oplande og BNBO |
Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i BNBO | Såfremt den vurderede risiko er uacceptabel, skal vandforsyningen forsøge at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift i BNBO. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, er kommunen indstillet på at meddele forbud jf. mbl. § 26a. | Kommune, vandforsyning | Efter risikovurdering |
Vurdering af forureningskilde ved pesticidfund | Ved gentagne og stigende koncentration i fund af et pesticid i indvindingsboringer, skal forureningskilde vurderes, med henblik på at vurdere om der er tale om en punktkilde eller en fladekilde. Den videre indsats besluttes ud fra dette. | Kommune | Ved behov |
Vurdering af behov for dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i grundvandsdannende opland | Når nye oplande til kildepladsen er beregnet, skal det vurderes, om der er behov for en indsats mod pesticider i det grundvandsdannende opland. Såfremt dette vurderes nødvendigt, skal vandforsyningen forsøge at indgå frivillige dyrkningsaftaler. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, er kommunen indstillet på at meddele forbud jf. mbl. § 26a. | Kommune, vandforsyning | Efter renovering og genberegning af oplande |
Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i grundvandsdannende opland, uden anvendelse af § 26a. | Vandforsyningen kan søge at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift i det grundvandsdannende opland. | Vandforsyning | Efter genberegning af oplande |
Beregning nitratudvaskning fra rodzonen og vurdering af behov for beskyttelse | Udvaskningen af nitrat fra rodzonen skal beregnes og følges for Indsatsområderne (IO) i det grundvandsdannende opland, efter renovering af kildepladsen. Efterfølgende vurderes behov for beskyttelse ud fra beregningerne. | Kommune | En gang årligt, efter renovering af pladsen. |
Revurdering af forurenede lokaliteter | Vurdering af V1, V2 og afværgeanlæg, når kildepladsen er renoveret og indvindingsfordelingen er fastlagt. Kildepladsen har tidligere været påvirket af nærliggende forureninger. | Region | Efter renovering? |
Pumpestrategi, jævn oppumpning | Skånsom og mindst mulig påvirkning på sænkning af grundvandsspejl | Vandforsyning | Løbende |
Pejling af boringer, hvert år i oktober | Kontrol med grundvandsspejl | Vandforsyning | En gang årligt |
Sløjfning af ubenyttede boringer og brønde | Ubenyttede boringer i oplandet skal sløjfes, da de kan være en spredningsvej for forurening. | Kommune | Løbende |
Ensretning af indsatser | En del af indvindingsoplandet er beliggende i Roskilde hhv. Høje-Taastrup kommune | Kommune og nabokommune |