Hove Kildeplads’ boringer er filtersat i Bryozokalken. Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i dele af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).
Hove Kildeplads er ikke i drift, og har ikke været i drift siden år 2000. Kildepladsen skal gennem en renovering, inden den sættes i drift igen. Det kan derfor ikke igangsættes indsatser på nuværende tidspunkt, da de nærmere forhold omkring indvindingen ikke kendes. Der skal efterfølgende beregnes nyt indvindingsopland, grundvandsdannende opland samt boringsnære beskyttelsesområder.
I den statslige grundvandskortlægning er beregninger og vurderinger lavet for kildepladsens nuværende struktur, hvor der er 4 indvindingsboringer og en indvindingstilladelse på 1.000.000 m3/år.
Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Inden for IO skal kommunen vurdere nitratbelastningen, og hvorvidt denne har et omfang, der betyder at der skal ske en indsats.
Arealerne ved Hove Kildeplads inden for indsatsplanområdet er primært områder med landbrug, der dyrkes på forskellige vis, samt skov, parker og rekreative arealer. Der er også flere steder med våde/tidsvis våde naturtyper. Derudover er der spredt bebyggelse inden for området.
Kort over arealanvendelse fremgår nedenfor: