BNBO Risikovurdering

Risikovurdering, som tager højde for de ovenfor beskrevne lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, belyser om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlægget. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af vandopløselige miljøfremmede stoffer, fx pesticider, indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Risikovurderingen kan medføre restriktioner overfor ellers lovlige aktiviteter.
Opgørelse over arealer med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider:

Forsyningsstruktur og kildepladsens vigtighed
Hove Overdrev Vandværk er et lille vandværk med 15 tilsluttede ejendomme, og en 14 meter dyb boring af ældre dato. Vandværket forsyner det lille samfund i Hove Overdrev.

Indvindingen vurderes at være af så begrænset størrelse, at det ikke er proportionalt at udmønte indsatser mod nitrat og pesticider i BNBO. Desuden indvindes der formentlig fra de øvre jordlag, som er overfladepåvirket, og ikke fra det primære grundvandsmagasin. På baggrund af vandværkets nuværende forurening med BAM, Desphenyl chloridazon (DPC) og N,N-Dimethylsulfamid (DMS), er der risiko for at vandværket må lukke. Boringen er vigtig for forsyningen på nuværende tidspunkt, men forholdene betyder, at forsyningen ikke skal beskyttes ud fra de nuværende forhold. Vandværket undersøger mulighederne for forsyning andre steder fra.

Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet
I boring DGU nr. 200.5655 er der målt jern-indhold på 2,2 mg/l, sammen med sulfat-indhold på 160 mg/l. Disse mængder antyder at grundvandet er beliggende øverst i jern-sulfatzonen og at der dermed er tale om en svagt oxideret vandtype, C. Der er endvidere påvist pesticidet 1,2-dichlorbenzamid (BAM) i råvandet i en mængde på 0,085 μg/l i 2011 og overskridelser af kvalitetskravet for pesticider i drikkevand i 2008, 2011 og 2014. Derudover er der konstateret indhold af Desphenyl chloridazon og indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) over grænseværdien i drikkevandet.

Vandværket havde tidligere et påbud om at forbedre vandkvaliteten og midlertidig dispensation til at overskride for BAM. BAM koncentrationen er imidlertid under grænseværdien på nuværende tidspunkt, og har været det siden 2014.

Der er ikke påvist nitrat i boringskontrol, hvilket der er analyseret for én gang (i 2006).
Tykkelsen af lerdæklaget i boringen er ukendt, men i boringerne i det nærliggende BNBO for Hove Kildeplads, er disse målt til 0-9,2 meter i den mættede zone. Det kan derfor ikke bevises at dæklaget over magasinet yder god beskyttelse mod nitrat. BNBO til Hove Overdrev Vandværk ligger i IO (indsatsområde) og i NFI (nitratfølsomt indvindingsområde).
I 2006 blev både sulfat- og calciumindholdet i boring DGU nr. 200.5655 målt til 160 mg/l. Der blev samme år målt et indhold af nikkel på 2,8 μg/l. Det tyder dermed på at grundvandsspejlet er sænket som konsekvens af indvindingen, og at der dermed sker en transport af ilt og nitrat ned til kalkmagasinet.

Ifølge vandforsyningsplanen for Egedal Kommune skal vandværket arbejde på at etablere nødforsyning til et andet vandværk. Vandværket skal renoveres og vandkvaliteten skal forbedres da kvaliteten er uacceptabel.

Arealanvendelse og potentielle forureningskilder
Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte arealer iht. Jordforureningsloven inden for BNBO. Mod syd er der to V2-kortlagte grunde, nemlig Nybøllevej Losseplads (lokationsnr. 171-0001) og Overdrevvejens Losseplads/Hove Kalkgrav (lokationsnr. 255-0006). På Nybøllevej Losseplads er der påvist 1,1,1 trichlorethan/methyl, chloroform, phenol og sulfater, mens der på Overdrevvejens Losseplads/Hove Kalkgrav er konstateret chlorerede opløsningsmidler, oliekomponenter, phenol/chlorphenoler, pesticider (phenoxysyrer), alkoholer, cyklohexanon, acetater samt diverse uorganiske/organiske parametre fra perkolat. Det er muligt, at det påviste indhold af BAM i boring DGU nr. 200.5655 stammer fra en eller flere af disse grunde, men kan også stamme fra andre punkt- eller fladekilder inden for BNBO.

Indenfor BNBO er der flere områder med bjørneklo, et område med heste, 2 matrikler med olietanke samt en ikke-almen vandforsyningsboring. Den ene matrikel med olietanke ligger indenfor 50 meters afstand af boring DGU nr. 200.5655. Den ligger ca. 22 meter fra boringen og har 3 olietanke etableret i hhv. 1970, 1979 og 1979, som alle rummer mellem 6.000 og 10.000 l fyringsolie hver. Den ældste er nedgravet, mens de to yngste er placeret over terræn. Den anden matrikel med olietanke har en enkelt nedgravet tank på under 6.000 l.

Nitratudvaskningen fra grundvandsdannende områder er på 21,0 mg/l i gennemsnit fra 2010-2017 og 34,2 mg/l i gennemsnit fra landbrugsarealer. En spildevandsledning fra 2009 går igennem BNBO.

Konklusion
Da der ikke er udført undersøgelser af geologien i boring DGU nr. 200.5655, kendes tykkelsen af et eventuelt lerdække ikke, men området er udpeget med nogen til stor sårbarhed. Da der er konstateret BAM i boringen og Desphenyl chloridazon (DPC) og indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i rent vand tyder det på, at grundvandsmagasinet ikke er godt beskyttet, og dermed er sårbart overfor miljøfremmede stoffer som kan føres ned til magasinet med dette vand.

Syd for BNBO ligger to V2-kortlagte områder, hvor der er påvist adskillige miljøfremmede stoffer.

Ved indvinding kan vand trækkes ned til indvindingsfilteret de steder, hvor der er nedadrettet gradient, hvor fx lerdækket er tyndt, eller hvor der er sprækker eller sandvinduer ned til indvindingsmagasinet. Den høje nitratudvaskning indenfor BNBO på arealer med landbrug med permanent græs, kan true grundvandskvaliteten, da beskyttelsen fra et eventuelt lerdæklag er ukendt. Grundvandsspejlet er sænket pga. indvindingen fra magasinet, som derfor er mere sårbart.

Da spildevandsledningen indenfor BNBO er af yngre dato, anses lækage fra denne ikke som en risiko.

De overjordiske olietanke vurderes ikke at udgøre en risiko. De nedgravede olietanke kan udgøre en risiko. Det anbefales derfor, at tankenes status undersøges nærmere. Status for den nedgravede tank indenfor 50 m fra boringen undersøges med henblik på fjernelse.

Vandværket undersøger pt. mulighederne for forsyning andre steder fra. På baggrund af vandværkets nuværende forurening med BAM, Desphenyl chloridazon (DPC) og N,N-Dimethylsulfamid (DMS), er der risiko for at vandværket må lukke og det er derfor ikke proportionalt at indføre restriktioner i BNBO.