Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er ikke nogle virksomheder med tilsynspligt i indvindingsoplandet til vandværket.

Hove Vv Kortv1v2

Figur: Kort over Hove Vandværks indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenede lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Egedal Kommune har udarbejdet et kontrolprogram for Hove Vandværk, og der er ikke på baggrund af generel overvågning eller af de forurenede lokaliteter tilføjet ekstra kontrolparametre hidtil. I indsatsprogrammet lægges op til vurdering af udvalgte parametre.

Udover det ekstra indtag der er lavet i indvindingsboringen er der ikke etableret overvågningsboringer indenfor den del af indvindingsoplandet til Hove Vandværk der er beliggende i indsatsplanområdet.

 

Del: