Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er én gang i 2003 fundet BAM i vandværkets behandlede vand. Der er ikke fundet BAM i boringskontroller af grundvandet. Der er fundet nitrat, hvilket også er en indikation på, at grundvandet er påvirket af aktiviteter på overfladen.

Det primære magasin betegnes på baggrund af geologien, som meget sårbart. Samtidig sker der en stor grundvandsdannelse. Derfor vurderes der at være behov for indsatser overfor brug af pesticider. En indsats afhænger dog af boringens fremtid.

Del: