Lautrup Vandværk indvinder vand fra kalken (Bryozokalk/Skrivekridt). Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i den sydlige del af  indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i denne indsatsplan. 

Den sydlige del af Lautrup Vandværks grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet er afgrænset som et nyt nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde (IO) i kortlægningen /2/.

Arealerne omkring Lautrup Vandværk er primært industri og rekreative arealer. Indvindingsoplandet spreder sig ud mod øst, syd og sydvest, hvor der ligeledes er industri, spredt bebyggelse og rekreative arealer.

Arealanv Lautrup

Del: