I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen /3/ fremgår det, at der er én V2-kortlagt lokalitet indenfor indvindingsoplandet til Måløv Vandværk. Det fremgår også at det formodes at den afværgepumpning der foregår ved Flyvestation Værløse holder forurening væk fra vandværket indvindingsboringer.
Efter der er beregnet nye indvindingsoplande for Måløv Vandværk /YY/ har Region Hovedstaden registreret syv V2-kortlagte og én V1-kortlagt lokalitet indenfor indvindingsoplandet til Måløv Vandværk (se tabel):
Lokalitetsnummer |
Kortlægningsstatus |
Branche |
Indsats |
Trussel |
151-00057 |
V2 |
Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie |
Jord |
OSD |
151-00067 |
V2 |
Autoreparationsværksted, Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie |
Grundvand, jord, poreluft |
OSD, indvindingsopland |
151-00081 |
V2 |
Anden fremstillingsvirksomhed, Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie |
Grundvand, poreluft, jord |
OSD |
151-00081 |
V2 |
Anden fremstillingsvirksomhed, Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie |
Grundvand, poreluft, jord |
OSD |
151-00081 |
V2 |
Anden fremstillingsvirksomhed, Erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie |
Grundvand, poreluft, jord |
OSD |
151-02025 |
V2 |
Servicestationer, salg af benzin og olie |
Grundvand, jord, poreluft |
OSD, indvindingsopland |
151-30050 |
V1 |
Elforsyning, transformerstation |
Grundvand |
Ingen |
240-00020 |
V2 |
Overfladebehandling af metal, genbrug af metalaffaldsprodukter, autoreparationsværksted |
Jord |
OSD, Boliger |
Kortlægningen /3/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.
Ballerup Kommune har godkendt et kontrolprogram for Måløv Vandværk, og der er tilføjet ekstra kontrolparametre på baggrund af tidligere fund og analyseplaner. Tilføjelserne til minimumkontrolprogrammet består i analyse for frugtavlspesticidet Diuron og Cyanid, samt et udvidet analyseprogram for Pesticider og nedbrydningsprodukter, PAH, aromatiske kulbrinter, phenoler samt organiske klorforbindelser.