Region Hovedstaden har registreret 2 forurenede lokaliteter indenfor Smørumovre Vandværks indvindingsopland (se tabel):
Lokalitetsnummer | Kortlægningsstatus | Branche/aktivitet | Trussel | Indsats |
171-00022 | V2 | Aktiviteter vedr. benzin og olie | Jord | OSD, Indvindingsopland, Bolig |
171-00031 | V2 | Skæring, fræsning, svejsning og lodning af metal | Jord | Bolig |
I kortlægningen er forureningen på den førstnævnte lokalitet vurderes at udgøre en mellem risiko ift. grundvand. Lokaliteten ligger i det grundvandsdannende opland, trods en hvis afstand til indvindingsboringen. På den sidstnævnte lokalitet er der konstateret forurening med tjære. Lokaliteten er kategoriseret som lav-risiko, men ligger mindre end 300 m fra indvindingsboringen.
Region Hovedstaden har ingen V1-kortlagte forureningsgrunde inden for Smørumovre Vandværks indvindingsopland.
Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.
Virksomheder med tilsynspligt i vandværkets indvindingsopland:
Virksomhed | Adresse | Listetype | Tilsynsfrekvens |
Den Gamle Smedie | Smørum Bygade 30, 2765 Smørum | Autoværksted | Hvert 4. år |
Olin Pedersen Auto Aps | Råbrovej 32, 2765 Smørum | Autoværksted | Hvert 4. år |
BN Auto | Råbrovej 32, 2765 Smørum | Autoværksted | Hvert 4. år |
Desuden er den yderste spids af vandværkets indvindingsopland og grundvandsdannende opland beliggende ind over Smørum Golfs baneareal.
Egedal Kommune har udarbejdet et kontrolprogram for Smørumovre Vandværk, og der er ikke på baggrund af generel overvågning eller af de forurenede lokaliteter tilføjet ekstra kontrolparametre.
Der er ikke etableret overvågningsboringer indenfor indvindingsoplandet til Smørumovre Vandværk.